10 relevante problemstillinger for Danmarks økonomi

Når sommerferien nærmer sig, får man overskud til at hæve blikket fra umiddelbare arbejdsopgaver og tænke lidt mere overordnet over samtidsøkonomien og dens udfordringer. Her er en liste over 10 danske økonomiske problemstillinger som jeg personligt tror er vigtige at få en bedre forståelse af for at kunne forbedre økonomiens funktionsmåde. Var jeg studerende i dag, var det emner som disse jeg ville overveje at skrive en større opgave indenfor:

1. Hvad sker der på arbejdsmarkedet?

Der er forskellige tegn på at arbejdsmarkedet har ændret sig i forhold til den børnelærdom mange økonomer har. Ikke mindst vurderes lønudviklingen i de senere år således af mange at være meget moderat i forhold til beskæftigelsen. Er det et udtryk for at løndannelsen har ændret sig mere strukturelt? Herhjemme har Nationalbanken spurgt hvorfor de nominelle lønstigninger er så lave. ADAM har for nylig i sin serie af modelgruppepapirer skrevet om lønrelationen. Internationalt diskuterer nogle økonomer om Phillipskurven har ændret sig eller ligefrem er forsvundet. Er det tid til at modificere tidligere tommelfingerregler om hvordan arbejdsmarkedet fungerer? Hvad er i så fald de afgørende årsager, og hvilke afledte konsekvenser kan det få for den økonomiske politik i det hele taget?

2. Investeringer i de tidligste leveår

Siden James Heckman demonstrerede at en samfundsmæssig indsats for at styrke trivslen og læringen i socialt udsatte børns første leveår er blandt de investeringer der giver det allerstørste samfundsmæssige afkast, har dette spørgsmål nydt fremme blandt økonomer. Flere danske forskere som bl.a. Helena Skyt Nielsen og Marianne Simonsen har givet bidrag hertil. I hvor høj grad kan man i dag omsætte den eksisterende viden til en fornuftig børnepolitik, og hvilke spørgsmål er det især vigtigt at få bedre svar på?

3. Lejemarkedet og naboeffekter

Markedet for lejeboliger er det vigtigste eksempel herhjemme på et marked med en offentligt fastsat maksimumspris. Derfor er det et kærkomment eksempel for undervisere i indledende mikroøkonomi, og i betragtning af hvor vigtigt et gode der handles på dette marked, er inefficiensen potentielt meget stor. Et potentielt økonom-argument imod helt at fjerne den nuværende huslejeregulering er dog at der kan være en markedsfejl i form af naboeffekter der kan gøre det relevant ikke at overlade befolkningens bosætning til de rene markedskræfter. Nyere økonomisk forskning peger på at sådanne effekter kan være meget vigtige – den netop overståede EPRN-konference på KU i sidste uge præsenterede således et eksempel på det – men kan man fornuftigt belyse kvantitativt om den danske huslejeregulering faktisk afhjælper dette problem, eller om man kunne gribe spørgsmålet mere hensigtsmæssigt an på anden vis? Det virker som et oplagt område til fremtidige mikroøkonometriske studier, så meget mere som diskussionen om ghettoer, parallelsamfund og skoledistrikter har bragt byplanlægnings- og bosætningsmønstre højt op på den politiske dagsorden.

4. Hvordan står det til med konkurrencen?

Når jeg læser udenlandske faglige debatter og artikler, er et af de varme emner vidnesbyrd om en tendens til større monopolmagt og mindre konkurrence i såvel USA som andre lande – f.eks. her og her. Hvor godt – eller dårligt – konkurrencen fungerer, er som bekendt et afgørende grundvilkår for vores markedsøkonomier med store affødte konsekvenser for en lang række forhold som realindkomst og velstandsniveau, produktivitetsvækst, samfundsdynamik, indkomstfordeling mv. Derfor er det umiddelbart lidt overraskende at den samme debat ikke fylder mere herhjemme. Skyldes det at denne udvikling ikke kan genfindes i Danmark, er den evt. forsinket, eller er offentligheden blot mindre opmærksom? Uanset om problemet er blevet større eller ikke her i landet, forekommer det interessant at forstå årsagen hertil bedre.

5. En omkostningseffektiv klimapolitik

Klimapolitik fylder meget for tiden, og de politiske signaler peger i retning af en meget ambitiøs dansk klimapolitik fremover. Klimaet er også en kritisk problemstilling, men det er vigtigt hele tiden at være meget bevidst om at det er en global problemstilling – Danmarks egne tiltag på området vil næppe gøre den helt store forskel. Man kan tolke ambitionerne som at der et stort politisk ønske om at vi i Danmark under alle omstændigheder af bl.a. etiske hensyn ”skal gøre vores del”, men også under den bibetingelse er det vigtigt at Danmark så sørger for at vælge de instrumenter der maksimerer den forventede indflydelse Danmark kan have på det globale problem, så vi ikke blot handler etisk rigtigt, men også rationelt på området. Det kunne der godt være mere fokus på i stedet for det meget nationale perspektiv som ofte er grundlaget for den offentlige debat. Det betyder bl.a. at det næppe er en god ide at sætte alle resurserne ind på at formindske udledningerne i Danmark. At satse mere på naturvidenskabelig forskning på området eller at kaste flere diplomatiske og politologiske kræfter ind på at formidle nogle bedre internationale forhandlingsresultater kan i sidste ende være et langt mere effektivt instrument end direkte danske reduktioner hvis det endelige mål er at mindske den globale og ikke bare den danske udledning af drivhusgasser.

6. Optimal intertemporal finanspolitik

En velkendt problemstilling indenfor public finance er spørgsmålet om en stat bør køre med en balanceret (strukturel) saldo eller alternativt føre optimal intertemporal finanspolitik hvor finanspolitikken er holdbar, men udgifter og indtægter kan have en systematisk forskelligartet intertemporal profil både for at minimere forvridninger og potentielt sikre en rimeligere fordelingsprofil mellem generationerne. Danmark følger med budgetloven de facto det første princip meget tæt, men er det baseret på en velovervejet afvejning af fordele og ulemper ved de to tilgange, eller mere på umiddelbare mavefornemmelser?

7. Grundskoler og læreruddannelser

Uddannelsessystemet er afgørende for vores humankapital og produktivitet, og grundskolen må være det vigtigste enkelte element heri. Derfor fortjener indretningen af folkeskoler og privatskoler stor opmærksomhed, også for økonomer. Det gjorde stort indtryk på mig for nogle år siden at høre Produktivitetskommissionens overvejelser om læreruddannelsen, ikke mindst at de personer som uddannede sig på landets seminarier for at blive folkeskolelærere, havde et lavere karaktergennemsnit i gymnasiet end unge der vælger andre uddannelser. Er det et hensigtsmæssigt træk ved vores uddannelsessystem? Jeg har ikke detailkendskab til professionshøjskolernes funktionsmåde i dag, men man kunne argumentere for at de skoler der uddanner alle de personer der siden står for at undervise vores børn, nærmest må være det allervigtigste led i hele uddannelsessystemet. Skal man forbedre produktiviteten på længere sigt, lyder det som et helt centralt punkt at prioritere. Her virker Produktivitetskommissionens anbefalinger på området igen som en relevant inspirationskilde.

8. Internationalt selskabsskattesamarbejde

Selskabsskatten er et smertensbarn i skattesystemet, ikke mindst på grund af international skattetænkning og skattekonkurrence. Som en reaktion herpå er der i stigende grad bevægelse internationalt for at koordinere indretningen af de enkelte landes selskabsbeskatning. Mange forskellige forslag er fremme i bl.a. EU- og OECD-regi. Adskillige af dem lyder intuitivt sympatiske, men djævelen ligger ofte i detaljen, og spørgsmålene om større international harmonisering kalder på nye overvejelser om hvad de reelle afvejninger går ud på. Er det f.eks. i Danmarks interesse med større harmonisering af selskabsbeskatningen på EU-plan eller ligefrem en form for fælles beskatning a la systemet i USA, eller står vi os bedre ved at opretholde en mellemstatslig konkurrence på området?

9. Landbruget

Ved siden af lejeboligmarkedet er landbruget et oplagt eksempel på et område hvis realiteter er meget langt fra det frie markeds principper. Også her kan man som underviser hente mange oplagte lærebogseksempler på store mikroøkonomiske inefficienser i form af offentlig subsidiering på talrige måder. Som et meget statsstøttet erhverv kan det virke som en oplagt case for reformer i form af afvikling af støtten selvom den relevante skueplads her primært er EU. Eller kan man argumentere for at eksistensen af en række selvstændige landbrug som kun kan opretholdes ved hjælp af offentlig subsidiering, har karakter af et offentligt gode som befolkningen i virkeligheden har en betalingsvilje for som modsvarer de offentlige udgifter som danskerne årligt betaler til erhvervet?

10. Er opsparingen for stor?

Danmark har et enormt strukturelt overskud på betalingsbalancens løbende poster. Det er som bekendt ensbetydende med at danskernes opsparing er langt større end investeringsniveauet. Moderne økonomer som er bekendt med tidligere tiders betalingsbalance-diskussioner, vil som regel være enige i at et strukturelt betalingsbalanceunderskud ikke nødvendigvis er et problem i sig selv – men det kan potentielt være et symptom på et mere grundlæggende problem: enten en inoptimalt lav opsparing eller for store investeringer. Tilsvarende kan et stort betalingsbalanceoverskud potentielt være tegn på enten for få investeringer eller for høj opsparing. Der har været flere undersøgelser af om Danmark er ude for en investeringskrise, men de har ikke afsløret nogen rygende pistol. Alternativt kunne man spørge om det er optimalt at vores nationale opsparingsniveau er på det nuværende niveau? Eftersom en stor del af den private opsparing er tvungen og dermed ligger udenfor den enkeltes kontrol, er det jo ikke umiddelbart oplagt at dette er tilfældet.